ezz > sport.* > sport.cykling

 #1  
15.05.2017, 21:20
Henrik Münster
Så kom det, vi alle har ventet på: Skivebremser fra Campagnolo. Der er
to versioner. En high-end version H11 med kulfiberbremsegreb og en
mellemklasse-version med Potenza 11 ergopower-greb i aluminium. Der er
også lavet to nye kranksæt, da bagakslen på cyklen vist er længere (142
mm), og så skal krankakslen vel også være det, så kædelinien er optimal.
Sådan forstår jeg det, Campagnolo skriver. De skriver dog, at Q-faktoren
er uændret, så måske er armene også ændret lidt. Det fine H11 kranksæt
matcher Super Record, Record og Chorus og er vel i kulfiber. Det billige
er et Potenza kranksæt, som jeg vil gætte på er i aluminium.
Selve skivebremserne fås kun i ét niveau. Campagnolo har ofte
lavet dele, der kunne bruges på tværs af serier. Deres nuværende direct
mount fælgbremser er et eksempel. Forbremsen er på 160 mm. Bagbremsen
fås i 140 og 160 mm. Campagnolo har ikke været helt alene om det. Der
har været et vist samarbejde med Magura, men det er vist kun godt.
Foreløbig er der en nyhedsmeddelelse på Campagnolos hjemmeside.
Der er ikke nogen helt detaljeret gennemgang eller nogen nærbilleder, og
produkterne er ikke nævnt blandt de andre produkter. Så spørgsmålet er
jo, hvornår de kommer i almindelig handel.

<https://www.campagnolo.com/WW/en>
 #2  
17.05.2017, 02:14
Niels P Sønderskov
Den 15/05/2017 kl. 21.20 skrev Henrik Münster:
[..]
> lavet dele, der kunne bruges på tværs af serier. Deres nuværende direct
> mount fælgbremser er et eksempel. Forbremsen er på 160 mm. Bagbremsen
> fås i 140 og 160 mm. Campagnolo har ikke været helt alene om det. Der
> har været et vist samarbejde med Magura, men det er vist kun godt.
> Foreløbig er der en nyhedsmeddelelse på Campagnolos hjemmeside.
> Der er ikke nogen helt detaljeret gennemgang eller nogen nærbilleder, og
> produkterne er ikke nævnt blandt de andre produkter. Så spørgsmålet er
> jo, hvornår de kommer i almindelig handel.
> <https://www.campagnolo.com/WW/en>


Endelig ;)

Jeg har skivebremser på MTB'en, hvor de kunne være berettigede, men jeg
er ikke imponeret. Måske Campagnolo har gjort det bedre end Shimano. De
praler i hvert fald med meget større effekt.

På biler har skivebremserne sejret stort, men den eneste grund til, at
det virker fornuftigt her er, at man kan bruge forstærkning af
forskellig art. Det kan man ikke så godt på en cykel, og med den
forholdsvis lille skivediameter, er det vanskeligt at få en rimelig effekt.

Hydraulikken giver jeg ikke meget for; igen på en cykel, hvor den kun
komplicerer funktionen. Kabler er nemmere at have med at gøre.
 #3  
17.05.2017, 23:14
Henrik Münster
Niels P Sønderskov <npsonder> wrote:

> Jeg har skivebremser på MTB'en, hvor de kunne være berettigede, men jeg
> er ikke imponeret. Måske Campagnolo har gjort det bedre end Shimano. De
> praler i hvert fald med meget større effekt.
> På biler har skivebremserne sejret stort, men den eneste grund til, at
> det virker fornuftigt her er, at man kan bruge forstærkning af
> forskellig art. Det kan man ikke så godt på en cykel, og med den
> forholdsvis lille skivediameter, er det vanskeligt at få en rimelig effekt.
> Hydraulikken giver jeg ikke meget for; igen på en cykel, hvor den kun
> komplicerer funktionen. Kabler er nemmere at have med at gøre.


Jeg må sige, at jeg nu aldrig har været så imponeret af fælgbremser.
Dyre fælgbremser af god kvalitet på en racercykel, som kun bruges under
kontrollerede omstændigheder og vedligeholdes grundigt kan godt gå an.
Men på hverdagscykler synes jeg hurtigt, de begynder at drille. Vi har
en ti år gammel Merida mountainbike af nogenlunde god kvalitet, som
vores yngste søn nu kører de 3 km til gymnasiet på. Den har V-bremser,
som det var almindeligt dengang. De har altid drillet. De sætter sig
jævnligt fast, og så må jeg afmontere dem og smøre beslaget på stellet
med fedt. Returfjedrene er ikke meget værd, men bevares, så er bremserne
da heller ikke helt nye mere. I hvert fald er det svært at justere
bremserne, så de ikke skraber imod fælgen. Ofte slipper den ene side af
bremsen bedre end den anden.
Derimod har vi og har haft flere cykler i familien med
skivebremser, og de kører bare i årevis uden nogen form for
vedligeholdelse. Vi har en enkelt med kabletrukne skivebremser, som vel
er 15 år gammel, og den har blot fået nye bremseklodser en enkelt gang.
Det er alt. De andre har der endnu ikke været behov for vedligeholdelse
af. De kører som hverdagscykler. Altså ikke det vildt store
kilometertal, men ude i alt slags vejr og med noget sporadisk
vedligeholdelse. Shimanos rullebremser synes jeg også fungerer fint på
hverdagscykler.
Ydelsesmæssigt er skivebremser også langt bedre i regnvejr og
iflg. anmeldelser også lidt bedre i tørvejr. De skulle også være nemmere
at dosere. Bevares, så jeg har da klaret mig fint herhjemme med
fælgbremser i årevis, men jeg er overbevist om, at skivebremser vil være
meget bedre. Når man er nede i alperne, vil fordelen være langt større,
men det er jeg så ikke så tit. Jeg har godt nok aldrig været særligt
tryg ved fælgbremser nede i bjergene. Måske er det derfor, jeg normalt
er en af de hurtigste på nedkørslerne ;-)
 #4  
18.05.2017, 09:46
Bertel Lund Hansen
Henrik Münster skrev:

> Jeg må sige, at jeg nu aldrig har været så imponeret af fælgbremser.


Min oplevelse er anderledes. Jeg havde en Raleigh cykel i 13 år
med fælgbremser, og jeg kunne blokere den med lillefingrene.
Klodserne slap lidt forskelligt, men de hang ikke. Eneste problem
var dengang jeg ignorerede en skrabelyd lidt for længe og måtte
have nyt baghjul, men det var min egen fejl.

Nu kører jeg med rullebremser for at slippe for vedligeholdelse -
og skrabelyde. Jeg lurer på det med skivebremser, for min
cykelhandler har en cykel med tandrem og indvendige gear, og den
har skivebremser. Men det med oliefri tandrem ... det frister.
Prisen er 12'000 kr. og det er nær det dobbelte af hvad jeg
plejer at give.

Er der nogen der har erfaring med tandrem?
 #5  
18.05.2017, 14:55
Niels P Sønderskov
Den 17/05/2017 kl. 23.14 skrev Henrik Münster:
[..]
> da heller ikke helt nye mere. I hvert fald er det svært at justere
> bremserne, så de ikke skraber imod fælgen. Ofte slipper den ene side af
> bremsen bedre end den anden.


Enig. Det er noget skrammel at vedligeholde og justere, men de kan
bremse, når de er ordnet.

> Derimod har vi og har haft flere cykler i familien med
> skivebremser, og de kører bare i årevis uden nogen form for
> vedligeholdelse. Vi har en enkelt med kabletrukne skivebremser, som vel
> er 15 år gammel, og den har blot fået nye bremseklodser en enkelt gang.
> Det er alt. De andre har der endnu ikke været behov for vedligeholdelse
> af. De kører som hverdagscykler. Altså ikke det vildt store
> kilometertal, men ude i alt slags vejr og med noget sporadisk
> vedligeholdelse. Shimanos rullebremser synes jeg også fungerer fint på
> hverdagscykler.


Den nemme vedligeholdelse har også gjort skivebremserne enerådende på
biler. Det var virkelig noget biks med tromlebremser, som jeg vist kun
har haft på en gammel Raleigh med stangoperation.

> Ydelsesmæssigt er skivebremser også langt bedre i regnvejr og
> iflg. anmeldelser også lidt bedre i tørvejr. De skulle også være nemmere
> at dosere. Bevares, så jeg har da klaret mig fint herhjemme med
> fælgbremser i årevis, men jeg er overbevist om, at skivebremser vil være
> meget bedre. Når man er nede i alperne, vil fordelen være langt større,
> men det er jeg så ikke så tit. Jeg har godt nok aldrig været særligt
> tryg ved fælgbremser nede i bjergene. Måske er det derfor, jeg normalt
> er en af de hurtigste på nedkørslerne ;-)

Det går helt klart hurtigst uden bremser.
 #6  
18.05.2017, 14:57
Niels P Sønderskov
Den 18/05/2017 kl. 09.47 skrev Bertel Lund Hansen:
[..]
> Prisen er 12'000 kr. og det er nær det dobbelte af hvad jeg
> plejer at give.
> Er der nogen der har erfaring med tandrem?


Ikke på cykler, men på bilen holder sådan en til at trække knastakslen
100.000 km, så det er nok værd at prøve.
 #7  
18.05.2017, 20:32
Bertel Lund Hansen
Niels P Sønderskov skrev:

>> Er der nogen der har erfaring med tandrem?


> Ikke på cykler, men på bilen holder sådan en til at trække knastakslen
> 100.000 km, så det er nok værd at prøve.


Jo, men jeg træder jo hårdt i pedalerne.
 #8  
20.05.2017, 10:27
Henrik Münster
Bertel Lund Hansen <gadekryds> wrote:

> Niels P Sønderskov skrev:
> >> Er der nogen der har erfaring med tandrem?

> > Ikke på cykler, men på bilen holder sådan en til at trække knastakslen
> > 100.000 km, så det er nok værd at prøve.

> Jo, men jeg træder jo hårdt i pedalerne.


Og på biler holder en kæde til at trække knastakslen i hele bilens
levetid. Nøgleordet er, at den er beskyttet mod snavs og vand og dermed
vaskes smøremidlet ikke væk, og der kommer ikke snavs ind i lejerne.
Tandremmen har derimod et skifteinterval i biler, da den kan knække uden
varsel.
Dette har nok intet med cykler at gøre. Mig bekendt skal en
tandrem på en cykel ikke smøres eller vedligeholdes. Som jeg har
forstået det, giver en tandrem mere modstand end en ren og velsmurt
kæde. Det er altså tungere at træde en cykel med tandrem. Til gengæld
påvirkes tandremmen ikke af snavs eller mangel på smøremiddel. Det gør
kæden, og hvis den ikke bliver vedligeholdt, bliver cyklen med kæde
tungere at træde end den med tandrem. Så til hverdagscykler, som ikke
vedligeholdes intensivt, lyder en tandrem til at være en god idé. Til
racercykler kan kæden give højere effektivitet pga. lavere effekttab, så
længe den er ren og velsmurt.
Præcis det samme gælder cykler med kardanaksler, som også har
været forsøgt nogle gange i tidens løb. De har dog også den ulempe, at
de er lidt tunge.
 #9  
20.05.2017, 20:03
Bertel Lund Hansen
Henrik Münster skrev:

>> Jo, men jeg træder jo hårdt i pedalerne.


> Og på biler holder en kæde til at trække knastakslen i hele bilens
> levetid.


Dwet var nu også mest ment som en joke. Mit tråd er for intet at
regne i forhold til de kræfter en bilmotor kan levere.

> Dette har nok intet med cykler at gøre. Mig bekendt skal en
> tandrem på en cykel ikke smøres eller vedligeholdes. Som jeg har
> forstået det, giver en tandrem mere modstand end en ren og velsmurt
> kæde.


Okay. Det vil jeg overveje.
Lignende emner