ezz > kultur.* > kultur.sprog

 #1  
12.10.2017, 21:52
Tom Wagner
pl skrev i en anden tråd:

"Et andet sprøgsmål som jeg ikke har rodet ind i debatten her, er i
hvilket omfang ægte tosprogethed findes. Så snart børn er store nok til
at få lege- og skolekammerater, påvirkes deres sproglige udvikling af
dem. Ellers ville sproget jo ikke flytte sig som det gør."

Hvis "ægte" tosprogethed betyder, at man behersker to sprog perfekt
findes det næppe. Men det er heller ikke den gængse definition.
Jeg har et barnebarn på 13 år, der har en dansk mor og en græsk far.
Familien har altid boet i Grækenland. Mor har konsekvent talt dansk med
barnet og faren græsk. Drengen taler et udmærket dansk omend med et
noget begrænset ordforråd. Ved besøg i DK boltrer han sig helt ubesværet
blandt jævnaldrende kammerater - jeg vil kalde ham tosproget.

Hilsen Tom
 #2  
12.10.2017, 23:12
Peter Loumann
On Thu, 12 Oct 2017 20:52:30 +0200, Tom Wagner wrote:

> Hvis "ægte" tosprogethed betyder, at man behersker to sprog perfekt
> findes det næppe.


Jo. Perfektion er forbeholdt guder. Og måske neurotikere.

> Men det er heller ikke den gængse definition.


Den er der vist ikke helt enighed om. Der står noget her:

[..]

Jeg forstår det spontant sådan at man er vokset op med to sprog og
behersker dem tilnærmelsesvis lige godt.

> Jeg har et barnebarn [...] jeg vil kalde ham tosproget.


Det lyder rimeligt.

Begrebet blir yderligere uklart fordi det nu er en polirisk belastet
eufemisme.

Og så er der tosprogede lande. Som Katalonien. Men det er en anden snak.
 #3  
13.10.2017, 11:29
Bertel Lund Hansen
Tom Wagner skrev:

> Hvis "ægte" tosprogethed betyder, at man behersker to sprog perfekt
> findes det næppe. Men det er heller ikke den gængse definition.
> Jeg har et barnebarn på 13 år, der har en dansk mor og en græsk far.
> Familien har altid boet i Grækenland. Mor har konsekvent talt dansk med
> barnet og faren græsk. Drengen taler et udmærket dansk omend med et
> noget begrænset ordforråd. Ved besøg i DK boltrer han sig helt ubesværet
> blandt jævnaldrende kammerater - jeg vil kalde ham tosproget.


Det er jo også det der men(t)es med "tosproget" - før ordet blev
forplumret af at man brugte det om børn der var dobbelt
halvsprogede. Dem er der vist ikke så mange af mere.
 #4  
13.10.2017, 15:06
Tom Wagner
Den 12-10-2017 kl. 22:12 skrev Peter Loumann:

> Og så er der tosprogede lande. Som Katalonien. Men det er en anden snak.


Og så er den pinlige kendsgerning, at vi i vores lille land med verdens
bedste skoler og uddannelser ikke kan levere kvalificerede tolke og
translatører.
Det er også en anden snak.

Hilsen Tom
 #5  
13.10.2017, 15:52
Bertel Lund Hansen
Tom Wagner skrev:

> Og så er den pinlige kendsgerning, at vi i vores lille land med verdens
> bedste skoler og uddannelser ikke kan levere kvalificerede tolke og
> translatører.
> Det er også en anden snak.


Stress er ved at være et problem for skolebørnene. Verdens
bedste?
 #6  
13.10.2017, 16:42
Tom Wagner
Den 13-10-2017 kl. 14:52 skrev Bertel Lund Hansen:
> Tom Wagner skrev:


>> Og så er den pinlige kendsgerning, at vi i vores lille land med verdens
>> bedste skoler og uddannelser ikke kan levere kvalificerede tolke og
>> translatører.
>> Det er også en anden snak.


> Stress er ved at være et problem for skolebørnene. Verdens
> bedste?


Ja, mine gåseøjne var underforstået, det beklager jeg.

M.h.t. sprogfagenes plads i uddannelsessystemet, er der ikke meget at
råbe hurra for. Tysk og især fransk skranter i folkeskolen og
læreruddannelsen, og det får betydning for de studerendes valg på de
videregående uddannelser.
Jeg ved ikke, om spansk, italiensk, russisk, slavisk, latin og græsk
osv. er populære, men det er mit indtryk, at engelsk klarer sig godt. Er
det nok? Alt i alt er det vist ikke gode tider for humaniora?
Hilsen Tom
 #7  
13.10.2017, 17:58
Dieter Britz
On Thu, 12 Oct 2017 20:52:30 +0200, Tom Wagner wrote:

[..]
> noget begrænset ordforråd. Ved besøg i DK boltrer han sig helt ubesværet
> blandt jævnaldrende kammerater - jeg vil kalde ham tosproget.
> Hilsen Tom


Helt enig. Vi talte tysk i familien i Australien men selvfølgeligt
engelsk ellers. Der var visse sammenhæng hvor jeg gik glip af nogle
ord i begge sprog, for eksempel hvad jeg kalder "køkkenord", som jeg
ikke hørte så mange af på engelsk. Min kone (australsk) grinede da jeg
sagde "pot" i stedet for "saucepan" (gryde), osv. Men disse ord er en
lille del af hele ordforrådene, så det bliver ikke bemærket så meget at
jeg mangler dem. Det samme, selvfølgeligt og i højre grad, med dansk.
Efter næsten 40 år her kan jeg det meste, men mangler alligevel nogle
ord.
 #8  
14.10.2017, 09:07
Mcwm
Den 13-10-2017 kl. 16:58 skrev Dieter Britz:
> Efter næsten 40 år her kan jeg det meste, men mangler alligevel nogle
> ord.


Det er der også indfødte der gør.
Lignende emner