ezz > edb.* > edb.mac

 #1  
11.11.2017, 23:24
Henrik Münster
Jeg kan ikke huske, om det var her i gruppen, vi diskuterede, hvorvidt
backup-programmet SuperDuper! var kompatibelt med Apples nye filsystem
APFS, som bruges i det nye macOS 10.13 High Sierra. Da High Sierra blev
lanceret, var SuperDuper! ikke kompatibelt. Det vil sige, der var en
betaversion, som var kompatibel. Jeg har netop set, at der nu er kommet
en ny ver. 3.0, der er kompatibel med APFS filsystemet. Den er gratis
for eksisterende brugere, men ellers koster SuperDuper! $27,95.

<http://tidbits.com/article/17624>
<http://www.shirt-pocket.com/SuperDuper/SuperDuperDescription.html>
 #2  
14.11.2017, 02:34
Henrik Münster
Henrik Münster <henrik> wrote:

> Jeg kan ikke huske, om det var her i gruppen, vi diskuterede, hvorvidt
> backup-programmet SuperDuper! var kompatibelt med Apples nye filsystem
> APFS, som bruges i det nye macOS 10.13 High Sierra. Da High Sierra blev
> lanceret, var SuperDuper! ikke kompatibelt. Det vil sige, der var en
> betaversion, som var kompatibel. Jeg har netop set, at der nu er kommet
> en ny ver. 3.0, der er kompatibel med APFS filsystemet. Den er gratis
> for eksisterende brugere, men ellers koster SuperDuper! ,95.
> <http://tidbits.com/article/17624>
> <http://www.shirt-pocket.com/SuperDuper/SuperDuperDescription.html>


Nu er den temmelig ens konkurrent Carbon Copy Cloner (CCC) også kommet i
en udgave ver. 5.0.4, der er kompatibel med filsystemet APFS.

<http://tidbits.com/article/17628>

Det er tankevækkende, at CCC startede som et gratis program, som senere
kom til at koste penge. SuperDuper! har altid været et købeprogram. Men
mens det er gratis at opgradere til den nyeste udgave af SuperDuper!,
koster det $19.99 at opgradere CCC fra den næstnyeste udgave CCC 4 og
$29.99 at opgradere fra ver. 3.5).
 #3  
14.11.2017, 09:24
Robert Piil
Den 14/11/2017 kl. 01.34 skrev Henrik Münster:
> Henrik Münster <henrik> wrote:
> en udgave ver. 5.0.4, der er kompatibel med filsystemet APFS.
> <http://tidbits.com/article/17628>
> Det er tankevækkende, at CCC startede som et gratis program, som senere
> kom til at koste penge. SuperDuper! har altid været et købeprogram. Men
> mens det er gratis at opgradere til den nyeste udgave af SuperDuper!,
> koster det .99 at opgradere CCC fra den næstnyeste udgave CCC 4 og
> .99 at opgradere fra ver. 3.5).


Jeg er CCC-bruger og har opgraderet.

Jeg tror det er anden gang jeg har betalt for en opgradering, og selvom
jeg er jyde og - med Lynge Jacobsens ord - elsker transfrie spiller og
vin ad libitum, så har jeg det nu principielt ganske fint med at et
firma tager sig rimeligt betalt for at holde software up to date. Lige
med den her type software er det absolut essentielt at det er stabilt og
pålideligt.

Det skal kunne betale sig at holde deres ting opdaterede, hvis man over
tid vil bevare et kvalitetsprodukt. Jeg er også bevidst om at der kan
være andre forretningsmodeller der kan være helt fine.
 #4  
14.11.2017, 20:13
Henrik Münster
Robert Piil <smedevej26> wrote:

> Den 14/11/2017 kl. 01.34 skrev Henrik Münster:
> Jeg er CCC-bruger og har opgraderet.
> Jeg tror det er anden gang jeg har betalt for en opgradering, og selvom
> jeg er jyde og - med Lynge Jacobsens ord - elsker transfrie spiller og
> vin ad libitum, så har jeg det nu principielt ganske fint med at et
> firma tager sig rimeligt betalt for at holde software up to date. Lige
> med den her type software er det absolut essentielt at det er stabilt og
> pålideligt.
> Det skal kunne betale sig at holde deres ting opdaterede, hvis man over
> tid vil bevare et kvalitetsprodukt. Jeg er også bevidst om at der kan
> være andre forretningsmodeller der kan være helt fine.


Jeg har bestemt heller ikke noget imod at betale lidt for software. Og
så længe det bare er $20-30, er det bestemt til at overse. Jeg kom bare
til at tænke lidt over forskellen mellem SuperDuper! og CCC i dette
tilfælde. Oprindeligt brugte de fleste CCC og syntes, det var lidt
underligt, at nogen ville betale for SuperDuper! Nu er det nærmest
dyrere at bruge CCC. Men ret skal være ret. SuperDuper! koster nok også
penge, når der er en større opgradering. Det kan jo være, det helt
tilfældigt er ved denne opgradering, CCC koster penge. Næste gang er det
måske omvendt.
Heldigvis får vi Mac-brugere jo vores styresystemer gratis, så
vi har lidt ekstra at bruge på software. Software, som på dansk vel
egentlig hedder programmer, men som stille og roligt er begyndt at hedde
apps. Forunderligt som tiderne skifter.
 #5  
14.11.2017, 21:11
Niels P Sønderskov
Den 14/11/2017 kl. 19.13 skrev Henrik Münster:

> Heldigvis får vi Mac-brugere jo vores styresystemer gratis, så
> vi har lidt ekstra at bruge på software. Software, som på dansk vel
> egentlig hedder programmer, men som stille og roligt er begyndt at hedde
> apps. Forunderligt som tiderne skifter.

Vi er ikke for kvikke i Danmark og henter bare ukritisk engelske
betegnelser, ofte uden særlig fornemmelse for betydningen. Det gælder
også for såkaldt professionelle. "App" som er en forkortelses af
"application", er nærmest et fremskridt, selv om betydningen er skredet
lidt i retning af "de små anvendelsesprogrammer vi bruger på mobile
enheder".

Hardware burde være "isenkram" på dansk.

"Blødvarer" efter svensk mønster ville nok ikke være så godt.

Indenfor neuropsykologien har vi også i spøg brugt "wetware" om det vi
har kørende mellem ørerne.
 #6  
14.11.2017, 21:21
Jens Kristian Soegaard
Hej,

> Vi er ikke for kvikke i Danmark og henter bare ukritisk engelske
> betegnelser


Jeg har svært ved at se, hvorfor det ikke skulle være kvikt at anvende
låneord.

Du kan udtrykke en særlig betydning med et ord, som ikke kan forveksles
med andre ord - og som i øvrigt også kan forstås uden for landets grænser.

> Indenfor neuropsykologien har vi også i spøg brugt "wetware" om det vi
> har kørende mellem ørerne.


Det er nu et alment begreb og ikke noget særligt for neuropsykologien.
Det var sådan et modeord som man næsten ikke kunne undgå, hvis man
åbnede en publikation indenfor teknologi, computere, fremtidsforskning,
science fiction osv. i start-90'erne.
 #7  
14.11.2017, 21:48
Niels P Sønderskov
Den 14/11/2017 kl. 20.21 skrev Jens Kristian Soegaard:
> Hej,
>> Vi er ikke for kvikke i Danmark og henter bare ukritisk engelske
>> betegnelser

> Jeg har svært ved at se, hvorfor det ikke skulle være kvikt at anvende
> låneord.


Du bemærkede måske jeg skrev ukritisk. Og jeg er stødt på mange
'professionelle', der ikke selv anede hvad de talte om, når de benyttede
nogle af de ukritisk importerede betegnelser. Som regel fordi de var
elendige til engelsk.

Vi står her i modsætning til de lidt snedigere svenskere, nordmænd og
islændinge, der sørger for at udvikle deres eget sprog på en måde så de
fleste er med i stedet for at vrøvle ubehjælpsomt.

>> Indenfor neuropsykologien har vi også i spøg brugt "wetware" om det vi
>> har kørende mellem ørerne.

> Det er nu et alment begreb og ikke noget særligt for neuropsykologien.
> Det var sådan et modeord som man næsten ikke kunne undgå, hvis man
> åbnede en publikation indenfor teknologi, computere, fremtidsforskning,
> science fiction osv. i start-90'erne.

Din omgangskreds er nok lidt speciel, hvis du tror wetware er et alment
begreb.
 #8  
14.11.2017, 21:51
Kurt Hansen
Den 14/11/2017 kl. 20.11 skrev Niels P Sønderskov:
> Hardware burde være "isenkram" på dansk.


For mange år siden var der en DS (Dansk Standard) der bl.a. fastlagde,
at en harddisk hed et fastpladelager. Eller hvad med en en islandsk
barmhjertighedsballon (airbag)?
 #9  
15.11.2017, 00:08
Jens Kristian Soegaard
Hej,

> Du bemærkede måske jeg skrev ukritisk. Og jeg er stødt på mange
> 'professionelle', der ikke selv anede hvad de talte om, når de benyttede
> nogle af de ukritisk importerede betegnelser. Som regel fordi de var
> elendige til engelsk.


Det tvivler jeg faktisk på er rigtigt. Dvs. jeg tvivler på at det er
fordi de er dårlige til engelsk - det er snarere fordi de fagligt er
ringe funderet.

Her tror jeg ikke det gør nogen forskel om man har kaldt det en "app"
eller "mjukvara".

>>> Indenfor neuropsykologien har vi også i spøg brugt "wetware" om det
>>> vi har kørende mellem ørerne.


> Din omgangskreds er nok lidt speciel, hvis du tror wetware er et alment
> begreb.


Det kommer selvfølgelig an på, hvad man ligger i "almen" - men det er i
hvert fald et begreb indenfor en langt, langt større kreds end
neuropsykologien. Der kommer jo fx en film senere i år med netop titlen
Wetware.
 #10  
15.11.2017, 00:53
Robert Piil
Den 14/11/2017 kl. 23.08 skrev Jens Kristian Soegaard:
 #11  
15.11.2017, 00:54
Robert Piil
Den 14/11/2017 kl. 23.53 skrev Robert Piil:
> Den 14/11/2017 kl. 23.08 skrev Jens Kristian Soegaard:
>> Det tvivler jeg faktisk på er rigtigt. Dvs. jeg tvivler på at det er
>> fordi de er dårlige til engelsk - det er snarere fordi de fagligt er
>> ringe funderet.

> Enig!


....men det er jo nærmest umuligt at skelne, hvis "de" falder ind under
begge kategorier :-)
 #12  
15.11.2017, 01:22
Niels P Sønderskov
Den 14/11/2017 kl. 20.51 skrev Kurt Hansen:
> Den 14/11/2017 kl. 20.11 skrev Niels P Sønderskov:
>> Hardware burde være "isenkram" på dansk.

> For mange år siden var der en DS (Dansk Standard) der bl.a. fastlagde,
> at en harddisk hed et fastpladelager. Eller hvad med en en islandsk
> barmhjertighedsballon (airbag)?


Vores nu afdøde dataloginestor (uden ham havde det heddet computer
science) Peter Naur, gjorde en ihærdig indsats for at følge de øvrige
nordiske lande med en ordentlig terminologi indenfor faget. Det lykkedes
desværre ikke så godt.
 #13  
15.11.2017, 01:23
Niels P Sønderskov
Den 14/11/2017 kl. 23.08 skrev Jens Kristian Soegaard:
 #14  
15.11.2017, 01:26
Niels P Sønderskov
Den 14/11/2017 kl. 23.54 skrev Robert Piil:
> Den 14/11/2017 kl. 23.53 skrev Robert Piil:
> ...men det er jo nærmest umuligt at skelne, hvis "de" falder ind under
> begge kategorier :-)


Det kan nok have sin rigtighed.
 #15  
15.11.2017, 03:09
Robert Piil
Den 15/11/2017 kl. 00.22 skrev Niels P Sønderskov:
> Den 14/11/2017 kl. 20.51 skrev Kurt Hansen:
> Vores nu afdøde dataloginestor (uden ham havde det heddet computer
> science) Peter Naur, gjorde en ihærdig indsats for at følge de øvrige
> nordiske lande med en ordentlig terminologi indenfor faget. Det lykkedes
> desværre ikke så godt.


Da den her manual blev skrevet, var hans danske terminologi ikke gået
helt af mode:
[..]

....men løbet er kørt. Der bliver nærmest kun talt (en slags) engelsk i
de fleste større IT-virksomheder.

Lignende emner