ezz > sport.* > sport.cykling

 #1  
09.03.2018, 14:23
Henrik Münster
Nu læser jeg tit om cykelhistorie og ser gamle billeder i bøger og på
internettet. Jeg har undret mig over, hvorfor Eddy Merckx havde sit eget
navn på de cykler, han kørte på. Han grundlagde jo først sit cykelfirma
i 1980, men jeg har set masser af billeder tilbage fra 1974, hvor han
havde sit eget navn på den orange cykel, han brugte på Molteni-holdet.
Jeg har endda set et billede fra Tour de France i 1969, hvor han kørte
på Faema-holdet med en rød/hvid cykel med navnet "Eddy Merkcx".
En forklaring givet af Ugo de Rosa er, at Eddy Merckx var så
involveret i konstruktionen af cykler, at de derfor bar hans navn. Det
undrer mig bare. Man skulle jo tro, at en sponsor var interesseret i at
få noget reklame. I forbindelse med Eddy Merckx er Masi, Colnago og især
Ugo de Rosa (grundlægger af De Rosa) nævnt som de, der leverede cykler
til ham. Især sidstnævnte er omtalt som den, der lærte Eddy Merckx at
bygge cykelstel og hjalp ham med at starte firmaet. Egentlig sjovt, da
han op den måde hjalp med til at starte en konkurrent til hans eget
cykelfirma.
Jeg har set billeder af andre cykelryttere, der havde deres navn
på cyklen. Bernard Hinault og Greg LeMond f.eks. Sidstnævnte fik da også
grundlagt et cykelfirma, der en overgang var ganske populært. Siden blev
det opkøbt af Trek, så vidt jeg husker. Mange andre cykelryttere har
startet cykelfirmaer eller i det mindste fået deres navn på cykler. Uden
at kende detaljer er det jo ikke sikkert, at cykelrytteren er så
involveret. Man kunne jo forestille sig, at en smart forretningsmand
betaler en kendt cykelrytter for at bruge hans navn.
 #2  
09.03.2018, 15:35
Bertel Lund Hansen
Henrik Münster skrev:

> Nu læser jeg tit om cykelhistorie og ser gamle billeder i bøger og på
> internettet. Jeg har undret mig over, hvorfor Eddy Merckx havde sit eget
> navn på de cykler, han kørte på.


Jeg har set en ganske almindelig fyr der havde fået sit navn på
sin cykel. Det kan jo være blær og/eller for at forhindre
cykeltyveri.
Lignende emner