duebasse864 wrote:

> Pas blot på med at se op på solen, for ellers kan nogle øjeceller
> blive svitset, hvis man gør det for længe. Man bliver så delvis
> blind.

Det 'kan' jeg ikke... alt i min krop siger luk øjnene eller kig væk.

> > er oftest harmløse. Stiger de mærkbart i antal eller karakter, bør
> > man søge læge, da det kan være tegn på nethindeløsning eller blødning.

Bertel:

> Når du nu nævner det:
> Min øjenlæge advarede mig mod lynlignende fænomener som kan være
> tegn på nethindeløsning. Men det er rigtigt at det er (stærkt)
> nærsynede der har en højere risiko.
> Jeg benægter ikke at det du nævner, også kan være et symptom, men
> det nævnte min øjenlæge ikke hvoraf jeg slutter at det andet er
> vigtigere.

Nu var det ikke symptomerne ved nethindeløsning, jeg var inde på. Det
var "mouches volantes", der var udgangspunktet.

Begyndende nethindeløsning kan også ledsages af lysfænomener.

Og nu skal alle med mouches volantes altså ikke gå rundt og frygte
nethindeløsning. Det er snarere reglen end undtagelsen, at se mouches
volantes mod f.eks. den blå himmel.

Venlig hilsen

Niels Foldager

> > Det er uklarheder i glaslegemet (den protein-vandsubstans som udfylder
> > det meste af øjeæblet; nemlig rummet mellem linsen og nethinden).
> > Uklarhederne fokuseres ikke på nethinden, og ses i modlys, hvorfor de
> > får det kendte boble-tråd-agtige udseende.

Preben Riis Sørensen:

> Vi taler ikke om samme fænomen. Hvis man koncentrerer sig, kan man se et
> antal runde legemer tage den samme snørklede tur ad en bane man også delvis
> kan iagttage uden legemer i. De kommer uregelmæssigt, med de uregelmæssige
> hastighedsforandringer man ser på film af blodlegemer i de mindste blodkar.

Det er jo din efterfølgende beskrivelse af et fænomen.

Spørgerens første indlæg omtalte ingen baner og ledte altså min tanke
hen på mouches volantes, som også bemærkes af langt flere mennesker.

Venlig hilsen

Niels Foldager

Hans-Peter Engelund Kristiansen skrev:

> Hej
> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
> man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske
> er der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?

Engang imellem vil du også kunne se nærmest krøllede tråde virre
rundt og når du blinker med øjet, vil du fornemme at tråden flyttes
en ganske lille smule.

De krøllede tråde er støvpartikler der sætter sig i tårevæsken
foran øjelinsen.

De små lysende pletter er formentlig hudceller fra øjenlåget, som
til stadighed afkastes og som sætter sig som urenheder i tårevæsken.
Blodceller er det efter min mening ikke, men kan dog ikke afvise
muligheden.

Objekterne der giver det nævnte fænomen, vil jeg derfor anse som
værende i tårevæsken foran øjelinsen

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Claus Albæk skrev:
> duebasse864 wrote:

>> Pas blot på med at se op på solen, for ellers kan
>> nogle øjeceller blive svitset, hvis man gør det for
>> længe. Man bliver så delvis blind.

> Det 'kan' jeg ikke... alt i min krop siger luk øjnene eller
> kig væk.

Men hvis man nu *alligevel* nyder at se på en smuk
solnedgang - så er det knap så farligt - kan man
iagttage et andet interessant fænomen. For hver
gang man har blinket med øjnene (og evt. drejet
hovedet) mens man så på solen, har man flere
minutter efter, et billede af solen på nethinden i
komplementærfarven grøn eller lysegrøn.

Fænomenet ses bedst, hvis man kigger hen på et
andet sted på himlen, mens man blinker med øjnene.

P.s. Jeg ved ikke om dette fænomen *hedder* noget.

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Men hvis man nu *alligevel* nyder at se på en smuk
> solnedgang - så er det knap så farligt - kan man
> iagttage et andet interessant fænomen. For hver
> gang man har blinket med øjnene (og evt. drejet
> hovedet) mens man så på solen, har man flere
> minutter efter, et billede af solen på nethinden i
> komplementærfarven grøn eller lysegrøn.

> Fænomenet ses bedst, hvis man kigger hen på et
> andet sted på himlen, mens man blinker med øjnene.

> P.s. Jeg ved ikke om dette fænomen *hedder* noget.

Det er det velkendte træthedsfænomen som også kan iagttages ved
almindeligt lys. Det går bare så stærkt ved solen fordi lyset er
så intenst.

Kik på en farvet plet uden at flytte øjnene det mindste i 30
sekunder (eller deromkring). Bagefter kan du kikke på en lys
baggrund og se samme figur blot med komplementærfarven til
originalen.

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway> skrev
> Det er jo din efterfølgende beskrivelse af et fænomen.

Det har du egentlig ret i (hvis man k u n læser hans start-indlæg), men da
han ikke korrigerede mig, må man antage at han talte om 'mit' fænomen, som
jeg beskrev det i 2, brev.

> Spørgerens første indlæg omtalte ingen baner og ledte altså min tanke
> hen på mouches volantes, som også bemærkes af langt flere mennesker.

Rigtigt, men jeg kendte slet ikke til det du omtaler der, og derfor
præciserede jeg hvad det måtte dreje sig om.

Men hvad får du så de 'banefaste' legemer til at være?

Preben Riis Sørensen:

> Men hvad får du så de 'banefaste' legemer til at være?

Jeg kan se, at I har været inde på det i den anden del af tråden.

De dér lysere, ensartede, pænt runde prikker med en lidt mørkere rand,
som ses følge kurvede baner, og som lettest bemærkes, når man ser mod
en blå himmel, svarer til mellemrum mellem røde blodlegemer.

De pågældende blodårer er kapillærer, som ligger på nethindens
inderside (ind mod glaslegemet), *i kanten* af den skarp- og
farve-seende del af nethinden.

Blodet er domineret af de røde blodlegemer, som udgør ca. 5 mio./mm3,
hvor de hvide udgør ca. 10.000 /mm3. Så gennemsnitligt er der altså 1
hvid celle per 500 røde.

I kapillærer og i de tyndeste arterioler og venoler, er
pladsforholdende og strømningsprofilen sådan, at cellerne lægger sig
aksialt i karet. Blodcellelaget er derfor kun én celle tykt. Og
gennemsnitligt hver 500. celle (0,2%) er en hvid celle.

Nethinden og syns-banerne kræver konstant forandring af
synsindtrykket. Ellers tilvænner (adapterer) synet sig til inputet og
billedet forsvinder indenfor 1-2 sekunder. Hvis man f.eks. ved at
bedøve øjenmusklerne eller vha. optoelektronik holder billedet stille
på øjets nethinde, bliver øjet blindt for alt andet end det, der
bevæger sig i synsfeltet.

Af denne grund foretager øjnene hele tiden små sitrende bevægelser,
for at holde synsindtrykket kørende. (Så din træning i at holde øjnene
stille kan ikke være 100%).

Røde blodlegemer indeholder jo hæmoglobin. Hæmoglobin absorberer lys i
den blå ende af spektret; men er gennemskinneligt for rødt lys.
Se den første den bedste illustration, jeg fandt:

http://omlc.ogi.edu/spectra/hemoglobin/

De dele af nethinden, der ligger lige under et kapillær, ser altså det
meste af tiden gennem hæmoglobin og er adapteret til dette røde lys.

Når der så en sjælden gang (omkring 1/500 af tiden) kommer et hvidt
blodlegeme, holder dette en afstand i rækken af røde blodlegemer. Den
rødt-adapterede nethinde rammes nu på dette sted af (næsten) hele
lysspektret; herunder også det ikke-røde lys, som den har opnået høj
følsomhed for i hæmoglobinets røde skygge. Eller endnu tydeligere:
sorte skygge, hvis baggrundslyset er blåt.

Fænomenet ses som en lille, lidt stærkere lysende plet med mørk rand.
Jeg har her forsøgt at illustrere dem (for store) her:

http://www.nf.suite.dk/scheerer.jpg

De mellemrum, som de hvide blodlegemer laver mellem de røde, er ikke
så ensartede og pænt runde som de lysfænomener, vi ser. Årsagen er, at
lyset ikke slipper gennem den lille åbning som rette linier. Åbningen
er ikke stor i forhold til lysets bølgelængde, så der sker betydelige
randfænomener pga. lysets bølgenatur. Så det, vi ser, er et
diffraktionsmønster, som også kan forklare den mørkere kant.

Et hvidt blodlegeme kan f.eks. være 20 um i diameter. Som nævnt
befinder det sig i denne situation på indersiden af nethinden. Men
nethindens lysfølsomme celler (stave og tappe) ligger i den yderste
del af nethinden (længst væk fra glaslegemet). Lyset fra
blodlegeme-mellemrummet tilbagelægger derfor ca. 250 um, før det
afbildes. Sætter vi en afbøjning af lyset langs kanterne af
celle-mellemrummet til bare 1 grad, vil pletten være vokset til 30 um,
når den afbildes. Indenfor dette område er der plads til 2-3 hundrede
af de lysfølsomm tappe. Det er rigeligt til at afbilde det fænomen, vi
ser; også selvom der sker en betydelig datakompression inden billedet
forlader nethinden.

En diameter på f.eks. 30 um på nethinden, vil svare til ca. 6
bueminutter i synsfeltet. Rigeligt til at se.

At lysfænomenerne skabes af de hvide blodlegemer, er vist ved hjælp af
mikrovideo med sammenlignende filtre anvendt på dyre-kapillærsystemer,
herunder med specialfarvede hvide blodlegemer.

Man kan selvsagt ikke fotografere selve lysfænomenet, da det jo er en
subjektiv oplevelse. Men man kan kvantisere det hos forsøgspersoner,
ved at bede dem indstille antallet og hastigheden af prikker på en
computersimulation, så det svarer til det, de oplever. Sådanne
målinger af "fluxen" viser, at den øges ved indgift af medicin, som
udvider blodkarene i øjet. Og fluxen følger indholdet af hvide
blodlegemer i blodet fremkaldt ved sygdom eller medicinsk stimulation.

Venlig hilsen

Niels Foldager