ezz > forbruger

 #1  
01.02.2006, 00:25
Dan Andersen
For det første koster de 88 - 98 kr. hvilket er ret uhyrligt i forhold til
indholdet, der ifølge deklareringen består af <2% kaliumhydroxid. Hvad er
der ellers i 500 ml sprayflasken, siden den er så dyr??
Nogen der har har en opskrift på en "selvblander"?
 #2  
01.02.2006, 00:30
BJ
"Dan Andersen" <dan> skrev i en meddelelse
news:o510

KLIP

> Nogen der har har en opskrift på en "selvblander"?


Jep, køb en bøtte trinatriumfosfat.

Sidste indkøb af 750 gram (for ca. 4 år siden) kostede 34,95 kr.

Dosering: 100 gram pr. 5 liter vand.

Fortrinlig rensemiddel til en brændeovns glasrude.
 #3  
01.02.2006, 01:02
Hauge
Hej
Dan Andersen wrote:
> Nogen der har har en opskrift på en "selvblander"?


Nej, men jeg bruger glasrens til glaskeramiske komfurer, det tilfører også
et lag der gør at skidtet ikke sætter sig så nemt.
Koster ikke ret meget, og Aldi har lige haft det på tilbud, så du kan være
heldig de stadig har.

Mvh Hauge
 #4  
01.02.2006, 01:03
Kim Voss Schrader
Hej!

Dan Andersen wrote:

> For det første koster de 88 - 98 kr. hvilket er ret uhyrligt i forhold til
> indholdet, der ifølge deklareringen består af <2% kaliumhydroxid. Hvad er
> der ellers i 500 ml sprayflasken, siden den er så dyr??
> Nogen der har har en opskrift på en "selvblander"?


Så vidt jeg husker anbefalede DRs Leth, at man brugte våd aske på avispapir til
at rense glasset med. Det er ganske gratis og burde virke fint. Meld tilbage med
resultatet!
 #5  
01.02.2006, 01:07
P.L.
On Wed, 01 Feb 2006 00:03:11 +0100, Kim Voss Schrader
<usenet1> wrote:

>Hej!
>Dan Andersen wrote:
>Så vidt jeg husker anbefalede DRs Leth, at man brugte våd aske på avispapir til
>at rense glasset med. Det er ganske gratis og burde virke fint. Meld tilbage med
>resultatet!


Jeps, det virker glimrende.
 #6  
01.02.2006, 11:53
Henning Lund
Dan Andersen <dan> skrev:
> For det første koster de 88 - 98 kr. hvilket er ret uhyrligt i
> forhold til indholdet, der ifølge deklareringen består af <2%
> kaliumhydroxid. Hvad er der ellers i 500 ml sprayflasken, siden den
> er så dyr?? Nogen der har har en opskrift på en "selvblander"?


Grill rens som fåes for ganske få kr i varehusene.
 #7  
01.02.2006, 14:11
Joebbe
"Henning Lund" <falsk_adresse> skrev i en meddelelse
news:db0f
> Dan Andersen <dan> skrev:
> > For det første koster de 88 - 98 kr. hvilket er ret uhyrligt i
> > forhold til indholdet, der ifølge deklareringen består af <2%
> > kaliumhydroxid. Hvad er der ellers i 500 ml sprayflasken, siden den
> > er så dyr?? Nogen der har har en opskrift på en "selvblander"?

> Grill rens som fåes for ganske få kr i varehusene.

Men stadigvæk må våd avispapir, dyppet i aske, være det billigste!!:-)
Det virker i hverttilfald kanon, og avisen kan man jo blot lade ligge i
ovnen :-)

Mvh. Joebbe
 #8  
04.02.2006, 14:08
Ann
Hej Dan

Fandt flg. på nettet:

"Morsø giver gode råd og tips til, hvordan husejeren altid kan få
en ren og sodfri glasrude i brændeovnen

Glæden ved en brændeovn er i høj grad betinget af, at glasruden
altid er ren og klar, så de flotte flammer kan ses og nydes i fulde
drag. Men det er et kendt problem, at glasset i praksis ofte soder til.

Det er der dog råd for, og Danmarks største og ældste producent af
brændeovne, Morsø, giver nu et par gode råd og tips til, hvordan
glasruden altid kan holdes ren og sodfri.

Det vigtigste er ifølge Morsø at forebygge, at der overhovedet dannes
sod under orbrændingen. Og det gøres ved kun at anvende knastørt
brænde. Fugtindholdet i træet må ikke overstige 18-20 procent,
hvilket i praksis kan kontrolleres ved, at der så småt skal være
begyndende revnedannelser i enderne af træet, og det skal give en
meget hård og tør lyd, når to stykker brænde slås mod hinanden.
For at nå ned på et fugtindhold på under 20 procent kræves normalt,
at træet har ligget i mindst et år - og helst i to år - på et tørt
sted under et halvtag med god ventilation fra vinden. Så vil træets
naturlige indre "saft" være fordampet, og for at overfladefugten også
skal nå at forsvinde helt, er det en god idé at tage brændet ind et
døgns tid før, det skal bruges.

Det er også afgørende, at der fyres med små træstykker. Brændet
bør kløves et par gange, så de enkelte stykker kun er 8-10 cm tykke.
Samtidig er det vigtigt, at der hele tiden er rigeligt med luft til
forbrændingen. Mange husejere skruer ofte for meget ned for
lufttilførslen for at opnå ekstra lange brændetider. Men prisen for
dette er en del sod.

Hvis skaden er sket, er der også råd for det. Det er et kendt lille
trick, at den værste sod på glasruden kan fjernes ved at dyppe en
fugtig avis i brændeovnens aske og så fjerne det med den. Men denne
metode giver risiko for ridser i glasset og bør derfor kun anvendes i
grove tilfælde og til at fjerne de yderste lag sod med. Til den sidste
og effektfulde finish findes det miljøvenlige specialprodukt, Morsø
Glasrens, der ganske enkelt sprayes på ruden og efter to minutter
tørres af med en klud. Så er glasset atter rent og klart som nyt."

mange hilsner Ann
Lignende emner