ezz > forbruger

 #1  
15.11.2007, 15:17
Jens C. Hansen
Engang i foråret tog jeg et nyt (drikke)glas frem fra en pakke med flere i, som jeg havde liggende.
Samme dag kom jeg under opvasken til at tabe en underkop ned på kanten af det nye glas, hvorved der blev slået en lille flig af kanten, så der var en meget skarp kant på det sted.

Jeg var ret ærgerlig over det, da det var et helt nyt glas, så jeg spekulerede på om det mon kunne reddes.
I forbindelse med et kemistudie havde jeg for nogle år siden smeltet glasrør over en spritflamme, så jeg tænkte at der nok ikke skulle ret meget varme til at smelte kanten så den ikke var skarp mere.
Jeg tog min lille gasloddekolbe frem (kostede vist 30 kr i Harald "Skrald" Nyborg), og varmede kanten forsigtigt op til den smeltede.
Det gik fint og tog kun et halvt minut. Jeg lod det stå og køle af i mindst 5 minutter.
Der er ikke meget at se, og udenforstående kunne nemt tro at det blot var et glas med en lille skønhedsfejl fra fabrikken af.

Jeg har siden mange gange hældt kogende vand i, uden at det har slået revner.
Hvis man er nervøs for revner med et glas man selv har reddet, kan man jo starte med at hælde kogende vand i efter reparationen og se om der sker noget.
 #2  
15.11.2007, 15:27
Bertel Lund Hansen
Jens C. Hansen skrev:

> I forbindelse med et kemistudie havde jeg for nogle år siden smeltet glasrør over en spritflamme


Det vil jeg stille mig tvivlende over for. En spritflamme kan
ikke komme op på 1100 grader som der kræves til at smelte glas.
Brugte du mon ikke en bunsenbrænder?
 #3  
15.11.2007, 16:08
Jens C. Hansen
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jens C. Hansen skrev:
>> I forbindelse med et kemistudie havde jeg for nogle år siden smeltet glasrør over en spritflamme

> Det vil jeg stille mig tvivlende over for. En spritflamme kan
> ikke komme op på 1100 grader som der kræves til at smelte glas.
> Brugte du mon ikke en bunsenbrænder?


Nej, det var sprit, for vi (de studerende) stod selv for at hælde sprit i brænderen, så det er jeg ikke i tvivl om.
Det var nogle meget tynde glasrør, ca. 3 mm diameter, med ca. 0,5-0,8 mm hul i, som blev brugt til at bestemme smeltepunkter på diverse oprensede produkter af gennemførte synteser.
Om glasrørene så var af en speciel glastype skal jeg ikke kunne sige, men de smeltede fint over en spritflamme.
Man varmede dem på midten på et så kort stykke som muligt, trak dem ud så der blev en forsnævring, knækkede dem på forsnævringen kort efter de var blevet hårde igen, og smeltede de knækkede ender så de blev lukket. Så havde man to rør, som hver var lukket i den ene ende.
Synteseproduktet satte man så glasrøret ned oveni, så der blev presset lidt af det op i, vendte det om og bankede stoffet ned i den lukkede ende.
Så kunne man sætte det ned i smeltepunktsapparetet, som var fyldt med silikoneolie med et højt kogepunkt, og varme op til stoffet i glasrøret smeltede, så havde man smeltepunktet. Det skulle dog gøres flere gange med flere rør med samme stof/produkt, gæt selv hvorfor.
 #4  
15.11.2007, 16:24
Holst
Bertel Lund Hansen wrote:

> Det vil jeg stille mig tvivlende over for. En spritflamme kan
> ikke komme op på 1100 grader som der kræves til at smelte glas.


Har du nogle kilder til det?
 #5  
15.11.2007, 16:48
Max
Hej Bertel

> Det vil jeg stille mig tvivlende over for. En spritflamme kan
> ikke komme op på 1100 grader som der kræves til at smelte glas.


Jeg har en gammel bog hvor der er en vejledning til netop
denne opgave med glas, og der anbefales en spritbrænder
eller en bunsenbrænder med påmonteret fiskehale.
 #6  
15.11.2007, 19:37
Peter Lykkegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
> Det vil jeg stille mig tvivlende over for.


Du kan læse mere om bearbejdning af glas fx her
[..]

- Peter
 #7  
15.11.2007, 22:10
nana sørensen
"Bertel Lund Hansen" <unospamo> wrote in message
news:r5gk
> Jens C. Hansen skrev:
> Det vil jeg stille mig tvivlende over for. En spritflamme kan
> ikke komme op på 1100 grader som der kræves til at smelte glas.
> Brugte du mon ikke en bunsenbrænder?
> --
> Bertel
> [..] FIDUSO: [..]


Nu kræver det heller ikke 1100 grader at smelte alle former for glas. Når
man laver glaskunst i f.eks en keramik-ovn, så skal der ikke ret meget til,
før glasset bliver en smule flydende.
 #8  
15.11.2007, 22:19
N_B_DK
"nana sørensen" <nanatorsk> wrote in message
news:473cb5c2$0$2094$edfadb0f

> Nu kræver det heller ikke 1100 grader at smelte alle former for glas.
> Når man laver glaskunst i f.eks en keramik-ovn, så skal der ikke ret
> meget til, før glasset bliver en smule flydende.


Glas er altid flydende.
 #9  
15.11.2007, 22:39
Hauge
Bertel Lund Hansen wrote:
> Det vil jeg stille mig tvivlende over for. En spritflamme kan
> ikke komme op på 1100 grader som der kræves til at smelte glas.


Prøv at købe "Den lille kemiker", for jeg tror du også her mangler lidt
grundlæggende viden.

/Hauge
 #10  
15.11.2007, 22:55
Bertel Lund Hansen
nana sørensen skrev:

> Nu kræver det heller ikke 1100 grader at smelte alle former for glas. Når
> man laver glaskunst i f.eks en keramik-ovn, så skal der ikke ret meget til,
> før glasset bliver en smule flydende.


Okay, jeg trækker min tvivl tilbage. Det kan være at de glasrør
vi havde på skolen, var af en særlig bestandig type, men de
skulle altså varmes i spidsen af en bunsenflamme for at smelte
(men de kunne så også smelte helt hvis man ville det).
 #11  
16.11.2007, 10:16
Jonas Bo Jalling
N_B_DK skrev:
>> Nu kræver det heller ikke 1100 grader at smelte alle former for glas.
>> Når man laver glaskunst i f.eks en keramik-ovn, så skal der ikke ret
>> meget til, før glasset bliver en smule flydende.

> Glas er altid flydende.


Eller er det?

/Jonas
 #12  
16.11.2007, 10:27
Morten Wartou
"N_B_DK" <N_B_DKSPAM> skrev i meddelelsen
news:6298
> "nana sørensen" <nanatorsk> wrote in message
> news:473cb5c2$0$2094$edfadb0f
>> Nu kræver det heller ikke 1100 grader at smelte alle former for glas.
>> Når man laver glaskunst i f.eks en keramik-ovn, så skal der ikke ret
>> meget til, før glasset bliver en smule flydende.

> Glas er altid flydende.


Nej, det er en myte.
 #13  
16.11.2007, 10:45
Holst
Morten Wartou wrote:

> Nej, det er en myte.


Men en sjov vandrehistorie :-)
 #14  
16.11.2007, 10:54
Jonas Bo Jalling
Morten Wartou skrev:
> Nej, det er en myte.
>Ja, og den er godt nok sejlivet!


Men ok, jeg husker da også at min fysiklærer i folkeskolen fortalte det
til klassen - og ham troede man jo på :)
Endvidere så fornylig et program i TV om en fabrik hvor de lavede
glasruder. Der påstod de ansatte også at glas var flydende.
- jeg slukkede TV'et og løb en tur i stedet ;)
 #15  
16.11.2007, 11:06
Holst
Jonas Bo Jalling wrote:

> Men ok, jeg husker da også at min fysiklærer i folkeskolen fortalte det
> til klassen - og ham troede man jo på :)


Nu er niveauet af fysikundervisningen vist mange steder heller ikke for
god, og selv når den er god, anvender man ofte modeller, som er så
forsimplede, at de straks forkastes i gymnasiet igen.

> Endvidere så fornylig et program i TV om en fabrik hvor de lavede
> glasruder. Der påstod de ansatte også at glas var flydende.


Det er det jo også, inden det størkner.

En af de ting, der holder liv i myten, er, at i rigtig gamle huse med
små vinduer, kan man se, at glasset ligesom er løbet ned, så ruden er
blevet tykkest nederst.

Sandheden skulle være, at glasset jo dengang var lavet på en langt
grovere måde og derfor var meget uregelsmæssigt i tykkelsen. Og når
glarmesteren så skulle sætte ruden i, så satte ham dem i med den
tykkeste ende nederst.

For man kan jo også spørge sig selv, hvorfor ingen af dem er løbet så
meget, at de begynder at gabe i toppen ...

Vandrehistorier er altid bedst, hvis man kan få dem verificeret, og det
kan ma jo netop med de gamle ruder.

Lignende emner