ezz > fritid.* > fritid.bil

 #1  
01.10.2005, 21:50
JAD
Hej alle ejere af en Skoda Fabia TDI!

Til næste år skal min Skoda Fabia Combi Ambiente 1,9 TDI til sit første
50.000 km-serviceeftersyn.

Spørgsmålet er: Hvad skal man forvente, at sådan et besøg koster på et
autoriseret Skoda-værksted? Jeg har spurgt min forhandler, men de kunne ikke
give noget klart svar. Meget oplysende.

Hvad er andre Fabia TDI-ejeres erfaringer med det første eftersyn? Med andre
ord:

- Hvad kan man realistisk forvente skal udskiftes mht. sliddele efter 50.000
km?
- Hvad har I andre måtte betale for long-life-eftersynet? Er f.eks. 5.000
kr. helt ved siden af?
- Kan eftersynet med fordel udføres af et ikke-autoriseret værksted, eller
er det at skyde sig selv i speederfoden?

Indtil videre har bilen kørt upåklageligt, og det skulle den også gerne
blive ved med!

Tak for hjælpen!

Venlig hilsen
Jeff
 #2  
02.10.2005, 07:03
Jakob Skovgaard
JAD <britonFJERNDETTE> skrev:
[..]
>Tak for hjælpen!
>Venlig hilsen
>Jeff
>Hej


Nu har jeg ikke erfaringer med Fabia'en, men med Octaviaen. Mit 50
KKm eftersyn kostede noget i retning af 4300 kr, men det var også
inkl bremsetjek. Dette er normalt ikke inkl i et normalt service,
så forlang at de tjekker bremserne. På min bil kunne de godt køre
længere endnu, så de blev bare renset og smurt (holdt faktisk ca
25000 km længere, og da skulle kun skiftes klodser).
Synes i hvert fald ikke du skal droppe det aut service, da du har
så ny en bil, og samtid kan du også få problemer med garanti,
selvom de siger noget andet, og din mobilitets service ryger sig
også.
Personligt synes jeg ikke det er dyrt at betale 5000 kr for at
have kørt op til 50000 km, det er altså kun 10 øre/km.
Forstår nu ikke at værkstedet ikke kan give dig en cirka pris, det
har jeg da fået på de service jeg har fået lavet. Selvfølgelig kan
der komme uventede reps, men hvis det er helt efter bogen, så skal
de kunne give dig en pris. Ellers find et andet værksted.
Husk at aftal med værkstedet at de skal ringe til dig, hvis der
skal laves noget unormalt.

Mvh
Jakob Skovgaard
 #3  
02.10.2005, 08:36
Jan W Nielsen
> Mit 50
> KKm eftersyn kostede noget i retning af 4300 kr, men det var også
> inkl bremsetjek.


Hvad fik du ellers for dine 4300 kroner..?

/Jan W Nielsen
 #4  
02.10.2005, 08:38
Jakob Skovgaard
Jan W Nielsen <intetsvar> skrev:
>> Mit 50
>> KKm eftersyn kostede noget i retning af 4300 kr, men det var også
>> inkl bremsetjek.

>Hvad fik du ellers for dine 4300 kroner..?
>/Jan W Nielsen

Skift/kontrol af div væsker, smøringer, og hvad ellers nu et
normalt service indebære, iht til servicehæfte.
AC kontrol er heller ej inkl i et service, koster ca 1000 kr inkl
kølemiddel og antibakterielbehandling.
 #5  
02.10.2005, 09:25
Jan W Nielsen
> Skift/kontrol af div væsker, smøringer.

Sprinklervæske for en 20´er. Kølervæske skiftes ikke. Olie skiftes.

I alt materialer for 350 kroner - tidsforbrug 11 minutter.

> og hvad ellers nu et
> normalt service indebære, iht til servicehæfte.


Min klare opfattelse er, at man bliver snydt så vandet driver mht de
obligatoriske serviceeftersyn.

Desværre - jeg fik det nok gjort hos "den lokale" eller gjorde det selv.

/Jan W Nielsen
 #6  
02.10.2005, 09:30
Claus Petersen
> AC kontrol er heller ej inkl i et service, koster ca 1000 kr inkl
> kølemiddel og antibakterielbehandling.


Hvad var der galt med dit A/C siden de skiftede kølemiddel ?
 #7  
02.10.2005, 09:35
Jakob Skovgaard
Claus Petersen <claus_petersenstofanet.dk> (SNABELA) skrev:
>> AC kontrol er heller ej inkl i et service, koster ca 1000 kr inkl
>> kølemiddel og antibakterielbehandling.

>Hvad var der galt med dit A/C siden de skiftede kølemiddel ?
>>--

>Claus Petersen
>VW Golf Sportline 2,0 16V TDI - [..]
>"It's nice to be important - but it's more important to be nice"


Intet, men nu var bilen blevet 3 år, så syntes det var på tide.
Har godt hørt hvad det koster hvis man kører tør for kølemiddel.
Det er jo ikke gratis at have en bil, desværre.
 #8  
02.10.2005, 09:41
Jørgen M. Rasmussen
"Jakob Skovgaard (slet DSPU5)" <jakob.dorte> skrev i en
meddelelse

>, iht til servicehæfte.


Det er det du betaler for, Skoda griner hele vejen hen til banken, der er
brugt materialer for <500,-, vel&mærke hvis DU skulle købe tilsv. .
 #9  
02.10.2005, 09:45
Jakob Skovgaard
Jan W Nielsen <intetsvar> skrev:
>Sprinklervæske for en 20´er.
>Kølervæske skiftes ikke. Olie skiftes.
>I alt materialer for 350 kroner -
>tidsforbrug 11 minutter.
>bliver snydt så vandet driver mht de
>obligatoriske serviceeftersyn.
>Desværre - jeg fik det nok gjort
>hos "den lokale" eller gjorde det selv.
>/Jan W Nielsen


Nu har jeg ikke regningen ved mig, ej heller bilen (er på job),
men har den opfattelse at et aut service værksted trods alt har
det komplette knowhow netop min bil, hvilket jeg ikke tror en alm
mekaniker ikke har.
Samtidig når jeg giver over 250000 kr for en ny bil, har jeg altså
ikke noget imod at give lidt penge for at servicere den
autoriseret, og derved bevare den sikkerhed dette giver.
Hvis du kan få fat i 4 liter longlife olie for 350 kr, vil jeg
gerne vide hvor, det ligger i ca 150 kr/l, og det er jo ikke kun
et olieskift der bliver foretaget.
Mht kølevæske, hvorfor skal det skiftes efter allerede 1½ år, hvis
det stadig er fint frostsikret. Dette bliver først skiftet ved
100000 km.
Dette er blot min mening, og nogle af pengene jeg giver mere for
mit service, får jeg jo så igen, den dag jeg sælger bilen, og
desuden tuder jeg altså ikke over at skal af med lidt gryn, når
jeg nu har kørt så mange km, uden at overhovedet at have set et
værksted.
 #10  
02.10.2005, 10:43
Jan W Nielsen
> Nu har jeg ikke regningen ved mig, ej heller bilen (er på job),
> men har den opfattelse at et aut service værksted trods alt har
> det komplette knowhow netop min bil, hvilket jeg ikke tror en alm
> mekaniker ikke har.


Du har primært købt for 4300 kroner tryghed, men det er også i orden.

Hvis jeg selv kørte til service ved Volkswagen/Skoda, så var det for uden
beregning at at få diverse opdateringer til motorstyring, udskiftning af
ting, der KAN medføre problemer mv.

Med andre ord den slags, som værkstederne får besked om fra producenten
selv.

Jeg ved ikke, om man kan få fat i den information andre steder...?

/Jan W Nielsen
 #11  
02.10.2005, 10:49
Rasmus
"Jan W Nielsen" <intetsvar> wrote in message
news:db0f
> Sprinklervæske for en 20´er. Kølervæske skiftes ikke. Olie skiftes.
> I alt materialer for 350 kroner - tidsforbrug 11 minutter.
> Min klare opfattelse er, at man bliver snydt så vandet driver mht de
> obligatoriske serviceeftersyn.
> Desværre - jeg fik det nok gjort hos "den lokale" eller gjorde det selv.


Jeg var også overbevist om at den lokale ville være lige så god som aut.,
lige indtil jeg købte en bil som var "serviceret" hos en lille lokal
mekaniker.
Den lille lokaler mekaniker havde ikke engang sørget for de mest basale
ting, f.eks at udskifte generatorrem, tandrem..etc
Hængsler og beslag var heller ikke blevet smurt det mindste...
Der var skiftet et beslag til motorhjelmen, det havde de ikke lige gidet at
rusbeskytte, desuden var beslaget monteret forkert så det skrabte imod
karossen hver gang man åbnede/lukkede hjelmen.
En forlygte var blevet skiftet, under forlygten sidder et stykke plast som
er indfarvet det var ikke sat ordenligt fast fordi de havde forsøgt at
genbruge engangsclips.
Førerdøren hang i beslagene fordi der manglede 2 bolte

Altså helt fundamentale ting som ikke var iorden....., jeg sendte bilen til
aut. service alle tingene var rettet da den kom tilbage uden at jeg havde
nævnt noget af det for dem.

/Rasmus
 #12  
02.10.2005, 11:40
Jørgen M. Rasmussen
"Jan W Nielsen" <intetsvar> skrev i en meddelelse

> Jeg ved ikke, om man kan få fat i den information andre steder...?

Det kan du, jeg har fået Skodaaen's t.rem skiftet uautoriseret, og han havde
da adgang til div. service-bulletins fra Skoda.
 #13  
02.10.2005, 11:47
Jørgen M. Rasmussen
"Rasmus" <SLETdetHERmaximreality> skrev i en meddelelse

> Den lille lokaler mekaniker havde ikke engang sørget for de mest basale
> ting, f.eks at udskifte generatorrem, tandrem..etc


Du skal bruge en du får anbefalet, og så skal du specificere hvad der skal
laves. At smide bilen på gårdspladsen, og nøglen i postkassen med beskeden
"lav den", = at skrive en blanko-check- uanset hvilket værksted, autoriseret
el. ej ;).
 #14  
02.10.2005, 11:47
Lars Knudsen
Hejsa,

On Sun, 2 Oct 2005 10:49:01 +0200, "Rasmus"
<SLETdetHERmaximreality> wrote:

[..]
>Altså helt fundamentale ting som ikke var iorden....., jeg sendte bilen til
>aut. service alle tingene var rettet da den kom tilbage uden at jeg havde
>nævnt noget af det for dem.


Man kan også tage en mellemløsning.. Jeg har haft min BMW et par gange
hos Schmiedmann i Greve som kalder sig "ekspert i BMW" og servicerer
efter BMWs forskrifter. Deres timepris er bare markant lavere og de
kan finde ud af at sætte fx. Sachs støddæmpere i bilen i stedet for
originale fra BMW... De virker kompetente og jeg er indtil videre godt
tilfreds med dem, samtidig med at de er billigere - olieservice var
800 kroner billigere end hos BMW Sverige, fx.

** Lars
 #15  
02.10.2005, 12:01
Kim
> Hvis du kan få fat i 4 liter longlife olie for 350 kr, vil jeg

Lignende emner