ezz


  ezz > erhverv

 #1  
02.04.2010, 18:12
Karina
Hej alle,

Ved omdannelse af et I/S eller enkeltmandsfirma til et ApS skal der være
en anpartskapital på minimum 80.000 kr efter den nye selskabslov. Denne
anpartskapital behøver ikke være kontakter, der bliver indskudt på en
konto, men kan bl.a. beregnes af egenkapitalen, varelageret, andre
værdier m.m., men - og her kommer så spørgsmålene:

Kan/skal tilgodehavender tælles med på plus-siden?
Skal ubetalte regninger trækkes fra?

Eksempel:

Egenkapital: 20.000 kr.
Tilgodehavender: 40.000 kr.
Varelager: 10.000 kr.
Andre værdier (computere, maskiner og den slags): 10.000 kr.
= 80.000 kr (skulle så være nok)

Men hvis virksomheden så samtidig har ubetalte fakturaer til kreditorer
på f.eks. 20.000 kr., skal disse så trækkes fra værdien, så der dermed
kun er 60.000 kr tilbage i mulig anpartskapital?

Ja, jeg ved godt, der er masser af ubekendte faktorer her som f.eks.
værdier af bygninger, biler og goodwill, men det er lige gyldigt lige i
denne sammenhæng.

Mvh
Karina
 #2  
02.04.2010, 21:36
alexbo
"Karina" skrev

> Kan/skal tilgodehavender tælles med på plus-siden?

Nej sådan et tilgodehavende er ikke et tilgodehavende aps'et har, det er et
tilgodehavende et enkeltmandsfirma har.

> Skal ubetalte regninger trækkes fra?

Nej anpartselskabet skylder ikke nogen noget.
Værdierne skal være til stede, det er ikke noget "til stede" i at lægge en
seddel i kassen med at Karina lover at betale når hun får nogle af sine
tilgodehavender hjem.

Så kunne man jo bare smide en check på 80.000 i kassen og vupti
kapitalkravet er opfyldt, og da indehaveren af anpartselskabet er den samme
som har skrevet checken bliver den naturligvis ikke forsøgt indløst.

mvh
Alex Christensen
 #3  
03.04.2010, 21:08
Jonathan Stein
Karina skrev:

> Egenkapital: 20.000 kr.
> Tilgodehavender: 40.000 kr.
> Varelager: 10.000 kr.
> Andre værdier (computere, maskiner og den slags): 10.000 kr.
> = 80.000 kr (skulle så være nok)


Det hænger ikke sammen! Egenkapitalen er et passiv - resten er aktiver.
Du skal indskyde værdier (aktiver) for 80.000 kr., hvis det ikke sker
kontant (eller så godt som kontant), skal du have en revisor til at lave
en vurdering af værdien.

Jeg er ikke sikker på, om en revisor vil medregne et tilgodehavende, men
hvor lang tids betalingsfrist har kunderne? Hvis du venter til
regningerne er betalt, kan du spare revisorens vurdering. ;-)

M.v.h.

Jonathan
 #4  
04.04.2010, 00:02
Karina
Jonathan Stein skrev:
> Karina skrev:


> Det hænger ikke sammen! Egenkapitalen er et passiv - resten er aktiver.


Det er korrekt, ja - jeg mener bare, at en revisor nævnte egenkapitalen
som en del af "værdien"... men jeg kan jo huske forkert ;-)

> men
> hvor lang tids betalingsfrist har kunderne? Hvis du venter til
> regningerne er betalt, kan du spare revisorens vurdering. ;-)


Hvis eksemplet her blive helt konkret, så skulle kunderne faktisk
allerede have betalt, så-eh... det er uvist, hvornår pengene reelt er
inde ;-)

Mvh
Karina
Lignende emner
Beregning af sandsynlig værdi

Hej Jeg vil gerne have lidt hjælp til at beregne en sandsynlig værdi. Kildedata hentes fra en database, metoden skal bruges til bayersk statistik, jeg bruger...

Max værdi på en beregning

Hej Ng Jeg har en "if" der beregner et par celler. Hvis den beregnede værdi overstiger, fx 100, skal der i cellen kun stå 100 ? A1: 10 A2: 12 A3: ...

værdi beregning

Hej Skulle der ikke være en venlig sjæl her der kan lave et omregningsark til mig, da jeg altid har været et fjols til at omregne værdier. Jeg vil gerne have et ark, hvor jeg...

Beregning med Lambda værdi

Hej NG. Er der nogen som kan hjælpe med hvordan man regner med ?-værdier (Lambdaværdi). Jeg har brug for nogle praktiske eksempler. F.eks. Et isoleringsmateriale har...


Al tidssætning er GMT. Klokken er nu 09:19. | Privacy Policy