ezz > kultur.* > kultur.sprog

 #1  
25.06.2010, 00:02
Bertel Lund Hansen
Hej alle

"Kontrovers" i dag handlede om sprog. Værten havde inviteret
Niels Hausgård, Per Vers, Farshad Kholghi og Jørn Lund i studiet.
Det var fornøjeligt, og de havde gennemgående et meget positivt
syn på sprog og udviklingen for dansk.

Jørn Lund sagde at ca. 25 % af ordene i en (dansk) avisartikel er
tyske, mens det kun er et par procent der er engelske. Han sagde
endvidere at dansk indflydelse på engelsk er langt større end det
omvendte, og det er forklaringen på at vi har let ved at lære
sproget.

Tankevækkende.
 #2  
25.06.2010, 00:07
Hans Poulsen
"Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl> skrev i en
meddelelse news:last
[..]
> --
> Bertel
> [..] FIDUSO: [..]


Enig i hvert et ord, du skrev.

"Det var fornøjeligt.." - og lærerigt, vover jeg at føje til.

Hans Poulsen
1804
 #3  
25.06.2010, 09:34
Per Vadmand
Han sagde
>> endvidere at dansk indflydelse på engelsk er langt større end det
>> omvendte, og det er forklaringen på at vi har let ved at lære
>> sproget.


Ikke for at erklære mig uenig, men ligger denne indflydelse ikke ca 1000 år
tilbage? Jeg tvivler på, at nutidsdansk har ret meget indflydelse på
nutidsengelsk.

Per V
 #4  
25.06.2010, 14:16
Bertel Lund Hansen
Per Vadmand skrev:

> Ikke for at erklære mig uenig, men ligger denne indflydelse ikke ca 1000 år
> tilbage? Jeg tvivler på, at nutidsdansk har ret meget indflydelse på
> nutidsengelsk.


Det har sat sig spor i dagligdags ord der bruges af alle
engelsktalende hver dag. Men det er da rigtigt at det skete for
lang tid siden.

Fra nutiden husker jeg kun "smørrebrød", "køkkenmødding" og
"ombudsmand".
 #5  
25.06.2010, 16:13
Lisbet Overvad Laursen
Bertel Lund Hansen wrote:
> Per Vadmand skrev:
> Det har sat sig spor i dagligdags ord der bruges af alle
> engelsktalende hver dag. Men det er da rigtigt at det skete for
> lang tid siden.
> Fra nutiden husker jeg kun "smørrebrød", "køkkenmødding" og
> "ombudsmand".


Måske isbjerg og edderdun (vel egentlig ikke etnisk danske)?
 #6  
25.06.2010, 16:56
Herluf Holdt, 3140
Bertel Lund Hansen skrev:
> Per Vadmand skrev:
>> Ikke for at erklære mig uenig, men ligger denne
>> indflydelse ikke ca 1000 år tilbage? Jeg tvivler på, at
>> nutidsdansk har ret meget indflydelse på nutidsengelsk.


> Det har sat sig spor i dagligdags ord der bruges af alle
> engelsktalende hver dag. Men det er da rigtigt at det
> skete for lang tid siden.


Ja, for lang tid siden. Vi kan i det mindste stoltsere
lidt over at have leveret ordet "dag" samt hele fire
ugedagsnavne til engelsk, nemlig: tirsdag (Tyr),
onsdag (Odin), torsdag (Thor) og fredag (Fria/Frigg).
 #7  
25.06.2010, 18:20
Per Vadmand
Bertel Lund Hansen wrote:

> Fra nutiden husker jeg kun "smørrebrød", "køkkenmødding" og
> "ombudsmand".


"Smørrebrød" kender jeg ikke på engelsk. Tænker du ikke på "smorgasboard"?

Per V
 #8  
25.06.2010, 19:52
Jens Brix Christiansen
Den 2010-06-25 14:16, Bertel Lund Hansen skrev:

> Fra nutiden husker jeg kun "smørrebrød", "køkkenmødding" og
> "ombudsmand".


Alle tre eksempler er diskutable.

"Smørrebrød" kan næppe anses for et engelsk ord, selv om det bliver
brugt (og forklaret) i tekster der beskriver dansk mad.

"Køkkenmødding" er indlånt i engelsk som oversættelseslån: "kitchen
midden", men man bruger oftest bare "midden" eller sågar "shell heap" om
fænomenet. Selve ordet "køkkenmødding" bruges ikke rigtigt på engelsk,
heller ikke med passende translitteration af ø'erne, men det kan sikkert
graves frem fra en gammel faglig arkæologisk artikel eller to.

Det engelske ord "ombudsman" anses normalt for indlånt fra svensk. Det
passer meget godt med at det er dukket op i engelsk i 1959, hvor
ombudsmandsinstitutionen i Danmark kun var fire år gammel. Det danske
begreb er jo også indlånt fra svensk. Og for resten staves det ens på
engelsk og svensk, men det siger nok ikke så meget.
 #9  
25.06.2010, 19:59
Jens Brix Christiansen
Den 2010-06-25 16:13, Lisbet Overvad Laursen skrev:

> Måske isbjerg og edderdun (vel egentlig ikke etnisk danske)?


Det engelske ord "iceberg" er indlånt fra hollandsk "ijsberg" for godt
300 år siden.

Edderdun hedder "eiderdown" på engelsk. Ordet "eider" om fuglen er
indlånt for et par hundrede år siden fra tysk eller hollandsk, hvor
fuglen også hedder "eider". Ordet "down" i betydningen "dun" er indlånt
fra nordiske sprog, men det skete for ca. 1000 år siden. Sammensætningen
"eiderdown" dukkede op på engelsk samtidig med ordet "eider". Man kan
diskutere om det er dannet i engelsk eller indlånt - det er vel mest en
smagssag - men den ældste kendte udgave af sammensætningen kendes fra
islandsk.
 #10  
25.06.2010, 20:09
Jens Brix Christiansen
Den 2010-06-25 16:56, Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Ja, for lang tid siden. Vi kan i det mindste stoltsere
> lidt over at have leveret ordet "dag" samt hele fire
> ugedagsnavne til engelsk, nemlig: tirsdag (Tyr),
> onsdag (Odin), torsdag (Thor) og fredag (Fria/Frigg).


Det er nok nærmest en forbier.

Ordet "dag" er fælles germansk gods med rødder i indoeuropæisk. Det
hedder jo også "dag" på hollandsk og "Tag" på tysk. Det er ikke rimeligt
at sige at ordet "day" er lånt fra dansk. Det findes da også i engelsk
fra før vikingetiden (i formen "dæg").

Betegnelserne "tirsdag" osv. er dannet i germansk ved oversættelseslån
fra Latin, hvor man også "oversatte" gudenavnene. Det skete for over
1500 år siden. Fra germansk er de nedarvet til germanske sprog i al
almindelighed, jf. hollandsk "vrijtag" og tysk "Freitag".
 #11  
25.06.2010, 20:46
Poul E. Jørgensen
"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN> wrote in message
news:db0f
> Ja, for lang tid siden. Vi kan i det mindste stoltsere
> lidt over at have leveret ordet "dag" samt hele fire
> ugedagsnavne til engelsk, nemlig: tirsdag (Tyr),
> onsdag (Odin), torsdag (Thor) og fredag (Fria/Frigg).


Det tror jeg heller ikke er rigtigt.
tirsdag hedder på oldsaksisk tîwesdæg, på oldnordisk týrsdagr. Norrønt
týrsdagr ville vel give et engelsk tiresday (udtalt tairs-).
onsdag hedder på oldsaksisk wôdnesdæg, på oldnordisk óðinsdagr. Den engelske
form med indledende w svarer ikke til den oldnordiske, men til tysk,
hollandsk og frisisk.
torsdag hedder på oldsaksisk thunresdæg; her skal til gengæld thursday være
norrønt låneord - måske på grund af udtalt Tors-dyrkelse i de kredse.
fredag hedder på oldsaksisk frîgedæg, på oldnordisk frjádagr. Engelsk friday
anses vist ikke normalt for at være nordisk låneord.

saturday er klart ikke nordisk, men findes til gengæld i det
nordvestgermanske område (plus altså engelsk): hollandsk zaterdag; vestfalsk
saterdag. Af latin dies saturni: Saturns dag.

Til gengæld skal søndag være kommet fra engelsk, da oldengelsk sunnundæg
betyder solens dag. Den dag ville på oldnordisk hedder noget i retning af
sóldagr.
 #12  
25.06.2010, 20:48
Thorbjørn Ravn Andersen
Jens Brix Christiansen <jens> writes:

> Betegnelserne "tirsdag" osv. er dannet i germansk ved oversættelseslån
> fra Latin, hvor man også "oversatte" gudenavnene. Det skete for over


Ved du så hvorfor Saturn ikke blev oversat?
 #13  
25.06.2010, 22:34
Poul E. Jørgensen
""Thorbjørn" Ravn Andersen" <nospam0002> wrote in message
news:2fsf
> Jens Brix Christiansen <jens> writes:
>> Betegnelserne "tirsdag" osv. er dannet i germansk ved oversættelseslån
>> fra Latin, hvor man også "oversatte" gudenavnene. Det skete for over

> Ved du så hvorfor Saturn ikke blev oversat?


Muligvis fordi man ikke forbandt noget særligt med lige det navn. Som jeg
lige har nævnt, blev navnet overtaget direkte i engelsk, hollandsk og
vestfalsk. I norden blev dagen kaldt laugardagr = vaskedag, som via løverdag
bliver til nudansk lørdag. Jyske dialekter havde løwwerde. På tysk var der
to fremherskende former: Sonnabend, som især findes i det nordlige Tyskland,
og Samstag som især er den sydlig form. Sonnabend bruges på samme måde som
juleaften, mortensaften etc. på dansk, som dagen før en helligdag. Samstag
kommer af en sideform til ordet sabbat. Man vil have bemærket at med moderne
massemedier er Samstag blevet mere og mere udbredt, vel også fordi det er
nemmere at sige end det lidt tunge Sonnabend.
 #14  
25.06.2010, 22:39
Johansen
Jens Brix Christiansen wrote:
> Det engelske ord "ombudsman" anses normalt for indlånt fra svensk.


Ja, det er lidt underligt at forestillingen om at det er indlånt fra dansk,
kan blive ved med at leve.

/Johansen
 #15  
25.06.2010, 22:50
Bertel Lund Hansen
Poul E. Jørgensen skrev:

> massemedier er Samstag blevet mere og mere udbredt, vel også fordi det er
> nemmere at sige end det lidt tunge Sonnabend.


Hvis man stod på bar bund, ville det vel også være mere logisk at
vælge et Tag-navn til en dag frem for et Abend-navn.

Lignende emner