ezz

Hej. Jeg bor sammen med en kvinde og hendes 2 børn (dreng med autisme
på 18 og pige på 16)
Vi rejser ikke meget men var i England for 3 år siden, og min samlever
sagde, at det nok snart var sidste chance for, at de gad tage med os
på ferie.
Nu skal vi afsted igen i år på samme måde, men i år får de to unge et
fælles værelse, og det er sikkert OK.
"Ungerne" bliver dog ved med at sige, derhen og derhen vil jeg godt på
ferie en gang, kan vi måske komme det, hvor jeg så som den første
siger, at der kan du jo sagtens selv tage hen engang, det behøver jo
ikke absolut være med mor og jeg.
Mit spørgsmål er: Hvad er mest normalt?
Min egen søn var med os på ferie for (tilsyneladende) sidste gang, da
han var 15-16 år, og jeg selv var vist 14, men vi var heller ikke
rejsevant i min familie den gang.
Er det mig, som er galt afmarcheret m.h.t. ferie, de bor begge hjemme,
og pigen foretager sig helst kun noget, hvis hun kan få moderen med i
stedet for at more sig med veninder.

Sådan er folk så forskellige.

Og der er vist en del piger, som netop helst vil have moderen med til alt.

De fleste unge holder vist op med at tage med forældrene på ferie
omkring 15-års alderen. Men jeg har mødt mange, som fortsætter år efter
år, selvom de er langt over 20, fordi de stadig synes det er hyggeligt
at tage af sted med forældrene.

Og husk: Vælger man en partner, vælger man også deres børn.

On 18-03-2011 10:01, Kai I. wrote:
[..]